AbbVie Jobs

Abbvie Job Site

Job Information

AbbVie Market Access Student in Copenhagen, Denmark

Market Access Student

Denmark, Hovedstaden, Copenhagen

Administrative Services

Requisition #1902430

Market Access student i AbbVie

Har du lyst til at være med til at påvirke den sundhedspolitiske dagsorden i Danmark og gøre en forskel for vores patienter? Har du indsigt i det danske sundhedssystem og politisk tæft? Så kan du måske blive AbbVies nye Market Access student.

Vi søger en student, der har mod på at prøve kræfter med public affairs arbejde inden for et af de mest profilerede, udfordrende og komplekse politikområder i Danmark - sundhedspolitik. Som Market Access student hos AbbVie får du et stort ansvar i alle faser af vores projekter, fra idéudformning, analyse, strategiudvikling, kontakt til eksterne stakeholders, eksekvering og intern evaluering. Derfor er det vigtigt, at du trives i en omskiftelig hverdag med alsidige arbejdsopgaver, der ofte afhænger af de aktuelle politiske dagsordener.

Sammen med dine Market Access kollegaer vil du komme til at arbejde med alle elementer inden for public affairs, hvor nøgleordene er viden, kommunikation, strategi, samarbejde og dialog med eksterne interessenter. Her vil dine typiske arbejdsopgaver være vidensindsamling, monitorering af politiske dagsordener og sygdomsterapiområder, analyser, kommunikationsopgaver, strategisk input og kontakt til og dialog med eksterne interessenter. I det arbejde vil du få alt det ansvar, du kan bære, så vi i fællesskab kan sikre de bedst mulige udviklingsmuligheder for dig.

Om dig:

Du er studerende på en samfundsvidenskabelig eller anden relevant videregående uddannelse og har minimum 1½ år tilbage på studiet. Du har politisk tæft og øje for muligheder og åbninger i det politiske landskab. Du er udadvendt, engageret, god til mennesker og kommunikativt stærk både skriftligt og mundtligt. Du er selvstændig, har masser af initiativ og ideer, og er klar på en vekslende og uforudsigelig hverdag. Arbejdssproget i virksomheden er dansk, men en stor del af kommunikationen til den globale del af virksomheden foregår på engelsk, så et godt skriftligt og mundligt engelsk er en forudsætning. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til eller tidligere har arbejdet med interessevaretagelse, sundhedspolitik eller sundhedssystemet.

Om os:

AbbVie (NYSE: ABBV) er et globalt, forskningsbaseret biofarmaceutisk selskab dannet i 2013 efter at være blevet separeret fra Abbott Laboratories. Vores mission er at bruge vores ekspertise, dedikerede medarbejdere og unikke tilgang til innovation for at udvikle og markedsføre avancerede terapeutiske produkter, der behandler nogle af verdens mest komplekse og alvorlige sygdomme. AbbVie beskæftiger cirka 29.000 medarbejdere på verdensplan og markedsfører lægemidler i mere end 170 lande.AbbVie Danmark er i 2017 kåret som Danmarks bedste mellemstore arbejdsplads.

Er du interesseret?

Arbejdstiden er som udgangspunkt 15-20 timer ugentligt og stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Yderligere information om stillingen kan fås hos Market Access Lead, Andreas G. Stefansen på tlf. 42 14 27 00

Ansøgningsfrist:26. April 2019

Additional Information

  • Travel: No

  • Job Type: Temporary Work

  • Schedule: Part-time

DirectEmployers